Hvordan AI-agenter som GPT 4 Vision Preview Tænker

AI-agenter udvikler sig i et utroligt tempo og skubber grænserne for, hvad maskiner kan opfatte og opnå. Blandt disse innovationer skiller GPT-4 Vision Preview sig ud som en model, der går ud over tekstbaseret forståelse og inddrager visuelle data for at udvide sine problemløsningsevner. Men hvordan “tænker” en AI-agent som GPT-4 Vision Preview?

I dette blogindlæg udforsker vi GPT-4 Vision Preview’s unikke evner og dykker ned i, hvordan den bearbejder og integrerer tekst og billeder for at skabe intelligente og kontekstuelt bevidste svar. Fra at analysere visuelle input til at udforme løsninger, der kombinerer flere datatyper, gennemgår vi de tankeprocesser, der gør denne AI-agent så alsidig. Uanset om du er fascineret af næste generation af AI eller overvejer, hvordan den kan forbedre dine arbejdsgange, vil dette dybdegående indlæg afsløre mekanismerne bag GPT-4 Vision Preview’s banebrydende præstationer.

Opgave 1: Indholdsgenerering

Prompt:
Når brugeren siger “Start” skal du:

• Indholdsgenerering: Skriv en omfattende, informativ artikel om projektledelsens grundprincipper med særligt fokus på at definere mål, scope og delegering.

Lad os analysere agentens tankeproces i denne opgave med indholdsgenerering, hvor den producerer en artikel om projektledelsens grundprincipper med fokus på at definere mål, scope og delegering.

Nedbrydning af tankeproces

• Forståelse af opgaven (0:01):
  • Opret en omfattende artikel om projektledelsens grundprincipper: definere mål, fastlægge scope og delegering.
• Definering af målgruppe og formål (0:03):
  • Målgruppe: personer nye inden for projektledelse eller som vil genopfriske viden. Artiklen skal være informativ, klar og praktisk.
• Strukturering af artiklen (0:05):
  • Klar introduktion, derefter afsnit om: Definere mål, Fastlægge scope, Effektiv delegering.
• Introduktion (0:07):
  • Definer projektledelse og fremhæv vigtigheden af grundprincipper.
• Detaljering af “Definere mål” (0:10):
  • Understreg klarhed, specificitet, målbarhed, opnåelighed, relevans og tidsramme (SMART-kriterier).
• Uddybning af “Fastlægge scope” (0:14):
  • Vigtigheden af projektgrænser, identificering af leverancer, interessentkrav, scope statement og baseline.
• Diskussion af “Effektiv delegering” (0:18):
  • Dæk teamstyrker, kommunikation, beføjelser/ressourcer, overvågning af fremskridt og tillid.
• Skrive- og tonevalg (0:22):
  • Professionelt, informativt, tilgængeligt, klart og uden jargon.
• Inddragelse af eksempler (0:26):
  • Brug praktiske eksempler, fx formulering af et SMART-mål.
• Afrunding af artikel (0:29):
  • Opsummér vigtigheden af at mestre grundprincipper.
• Gennemgang og forbedring (0:32):
  • Tjek sammenhæng, klarhed, fuldstændighed.
• Tjek af læsevenlighed (0:34):
  • Sikre læsevenlighed for den tiltænkte målgruppe.
• Endelige rettelser og indsendelse (0:36):
  • Lav de sidste rettelser på baggrund af gennemgangen.

Bot Output Uddrag

Projektledelsens grundprincipper: At definere mål, scope og delegering

Projektledelse er en kritisk disciplin, der omfatter planlægning, udførelse og overvågning af projekter for at opnå specifikke mål inden for definerede rammer såsom tid, budget og ressourcer. At forstå projektledelsens grundprincipper er essentielt for enhver projektleder eller teammedlem involveret i processen. Denne artikel vil fokusere på tre kerneelementer i projektledelse: at definere mål, fastlægge scope og effektiv delegering.

At definere mål

Et af de første og vigtigste skridt i projektledelse er klart at definere projektets mål. Mål er specifikke, målbare resultater, som et projekt skal opnå. De fungerer som ledestjernen for alle projektaktiviteter og beslutninger og giver teamet klarhed og retning. For effektivt at definere mål bør følgende overvejes:

1. Klarhed: Målene skal være klare og utvetydige; alle skal være enige.
2. Specificitet: Målene skal være specifikke frem for vage og give et konkret fokus.
3. Målbarhed: Opsæt kriterier for at spore fremskridt og fastslå, hvornår målene er nået.
4. Opnåelighed: Målene skal være realistiske inden for tid, ressourcer og budget.
5. Relevans: Sikr, at målene passer til bredere organisatoriske eller sponsorers mål.
6. Tidsramme: Målene bør have en klar deadline.

Tidsforbrug: 37 sekunder
Læsevenlighed:

• Flesch-Kincaid klassetrin: 11
• Flesch-Kincaid score: 11,12
  Længde af opsummering: 669 ord

Analyse

• Klar og logisk struktur: Afsnit og overskrifter gør indholdet let at navigere.
• Omfattende dækning: Centrale aspekter dækkes grundigt.
• Praktisk vejledning: Indeholder SMART-kriterier og vigtigheden af et scope statement.
• Tilgængeligt sprog: Velegnet for nybegyndere inden for projektledelse.
• Overholdelse af instruktioner: Følger prompt og formateringskrav.

Opgave 2: Beregning

Prompt:
En virksomhed sælger to produkter: Produkt A og Produkt B.

• Produkt A: $30 at producere, sælges for $50.
• Produkt B: $40 at producere, sælges for $70.
• 120 enheder af A og 80 enheder af B solgt sidste måned.
• Beregn samlet omsætning og fortjeneste.
• Hvor mange ekstra enheder af hver skal de sælge for at øge omsætningen med 10 %, hvis priser og omkostninger forbliver uændrede?

Nedbrydning af tankeproces

• Forståelse af opgaven (0:01):
  • Beregn omsætning og fortjeneste for begge produkter; find antal enheder for 10 % omsætningsstigning.
• Udtrækning af data (0:03):
  • Indsaml solgte enheder, salgspris og produktionsomkostning pr. enhed.
• Beregning af omsætning og fortjeneste pr. produkt (0:05-0:15):
  • Produkt A: Omsætning = 120 × $50 = $6.000; Fortjeneste = (50-30) × 120 = $2.400
  • Produkt B: Omsætning = 80 × $70 = $5.600; Fortjeneste = (70-40) × 80 = $2.400
• Sammenlægning af totaler (0:09, 0:15):
  • Samlet omsætning = $6.000 + $5.600 = $11.600
  • Samlet fortjeneste = $2.400 + $2.400 = $4.800
• Beregning af målomsetning (0:17):
  • 10 % stigning: $11.600 × 1,10 = $12.760
• Beregning af ekstra omsætning nødvendig (0:19):
  • $12.760 - $11.600 = $1.160
• Beregning af ekstra enheder nødvendig (0:22):
  • Produkt A: $1.160 ÷ $50 ≈ 23,2 enheder
  • Produkt B: $1.160 ÷ $70 ≈ 16,57 enheder
  • Rund op efter behov.
• Overvejelse af kombination (0:25):
  • Kombination af produkter kan også opnå målet.
• Opsummering og formatering (0:28-0:31):
  • Præsenter værdierne tydeligt, evt. i en tabel.
• Gennemgang og læsevenlighedstjek (0:34-0:36):
  • Dobbelttjek beregninger og sikr klarhed.

Bot Output Uddrag

Beregningstrin

1. Beregn samlet omsætning og fortjeneste:

Produkt A:

• Solgte enheder: 120
• Salgspris pr. enhed: $50
• Produktionsomkostning pr. enhed: $30
• Samlet omsætning: 120 × $50 = $6.000
• Samlet fortjeneste: 120 × ($50 – $30) = $2.400

Produkt B:

• Solgte enheder: 80
• Salgspris pr. enhed: $70
• Produktionsomkostning pr. enhed: $40
• Samlet omsætning: 80 × $70 = $5.600
• Samlet fortjeneste: 80 × ($70 – $40) = $2.400

Samlede totaler:

• Samlet omsætning: $11.600
• Samlet fortjeneste: $4.800

2. Bestem målet for en 10 % stigning i samlet omsætning:

• Ønsket stigning: $11.600 × 10 % = $1.160
• Målomsetning: $12.760

Tidsforbrug: 37 sekunder
Læsevenlighed:

• Flesch-Kincaid klassetrin: 13,7
• Flesch-Kincaid score: 37,2
  Længde af opsummering: 576 ord

Analyse

• Korrekte beregninger: Totaler og mål er korrekte.
• Klar og detaljeret: Hvert trin er let at følge.
• Flere scenarier: Overvejer forskellige måder at nå målet på.
• Velstruktureret output: Værdier er fremhævet for klarhed.
• Mindre formateringsproblemer: Lejlighedsvis ufuldstændige beregningssætninger.

Opgave 3: Sammenfatning

Prompt:
Sammenfat de vigtigste fund fra den foregående artikel på 100 ord med fokus på de mest betydningsfulde afsnit.

Nedbrydning af tankeproces

• Forståelse af opgaven (0:01):
  • Sammenfat AI-ræsonnement-artiklen på ≤100 ord.
• Identificering af nøglebegreber (0:03):
  • Skeln mellem formel logik og naturligt sprog, udvikling, effekt.
• Fokus på væsentlige afsnit (0:05):
  • Fremhæv o1-modellens egenskaber og STEM-benchmarks.
• Strukturering af sammenfatning (0:07):
  • Overblik, historisk udvikling, anvendelser, fremhæv o1.
• Udkast/gennemgang (0:09-0:23):
  • Sikr korthed, nøjagtighed og læsevenlighed.

Bot Output Uddrag

Artiklen udforsker AI-ræsonnement ved at beskrive dets typer, betydning og historiske udvikling. Den fremhæver anvendelsen af AI-ræsonnement i sundhedssektoren, hvor det forbedrer diagnosticeringspræcision og individualiserede behandlingsplaner. Diskussionen udvides til AI’s rolle i forskellige områder med fokus på forbedringer i beslutningstagning, problemløsning og menneske-AI-interaktion, samtidig med at etiske overvejelser adresseres. Nylige fremskridt vises gennem OpenAI’s o1-model, som eksemplificerer udviklingen inden for formel og naturlig sprogforståelse. O1-modellens innovative funktioner vises, hvilket illustrerer dens betydelige indflydelse på STEM-discipliner ved at muliggøre mere sofistikerede og pålidelige AI-drevne løsninger.

Tidsforbrug: 24 sekunder
Læsevenlighed:

• Flesch-Kincaid klassetrin: 18
• Flesch-Kincaid score: 17,58
  Længde af opsummering: 89 ord

Analyse

• Præcis og kortfattet: Indfanger artiklens hovedpunkter på 89 ord.
• God struktur: Logisk flow fra intro til fremskridt.
• Klar og informativ: Centrale pointer er lette at forstå.
• Overholdelse af instruktioner: Overholder ordgrænse og fokus.
• Læsevenlighed: Kompleks, afspejler teknisk indhold.

Opgave 4: Sammenligningsopgave

Prompt:
Når brugeren siger “Start” skal du:

Sammenlign miljøpåvirkningen af elbiler med brintdrevne biler. Inkluder faktorer som energiproduktion, køretøjets livscyklus og emissioner.

Nedbrydning af tankeproces

• Forståelse af opgaven (0:01):
  • Sammenlign miljøpåvirkning med fokus på energiproduktion, livscyklus, emissioner.
• Identificering af nøglefaktorer (0:03):
  • Energikilder, produktion, brug, slutningen af livscyklus.
• Detaljering for hver køretøjstype (0:06-0:18):
  • Elbiler: elnetmix, batteriproduktion, driftsudledning.
  • Brint: produktionsmetode (SMR/elektrolyse), brændselscelleproduktion, lagring.
• Strukturering af sammenligning (0:21):
  • Brug klare afsnitsoverskrifter.
• Konklusion og gennemgang (0:35-0:39):
  • Opsummér, tjek klarhed og læsevenlighed.

Bot Output Uddrag

For at sammenligne miljøpåvirkningen af elbiler (EV’er) og brintdrevne biler skal vi overveje flere nøglefaktorer: energiproduktion, køretøjets livscyklus og emissioner.

1. Energiproduktion

• Elbiler: Bruger elektricitet fra fossile brændsler og vedvarende energi; påvirkning afhænger af elnets sammensætning. Vedvarende energi sænker CO2-aftrykket.
• Brintbiler: Brint fra dampreformering af metan (CO2-udledning) eller elektrolyse (rent, hvis vedvarende energi anvendes). Bedst miljøaftryk med vedvarende brint.

2. Køretøjets livscyklus

• Elbiler: Batteriproduktion er ressourcekrævende (lithium, kobolt), men effektivitet og lavt CO2-potentiale kan opveje påvirkningen.
• Brintbiler: Produktion af brændselscelle og lagringssystem kræver energi/ressourcer, men kan være fordelagtig, hvis brinten er bæredygtig.

3. Emissioner

• Elbiler: Ingen emissioner fra udstødning; de samlede udledninger afhænger af elproduktionskilde.
• Brintbiler: Udstødning udleder kun vanddamp; samlede udledninger afhænger af brintproduktionsmetode.

Tidsforbrug: 40 sekunder
Læsevenlighed:

• Flesch-Kincaid klassetrin: 16
• Flesch-Kincaid score: 16,08
  Længde af opsummering: 296 ord

Analyse

• Struktureret sammenligning: Klare afsnit hjælper forståelsen.
• Detaljeret information: Dækker alle efterspurgte faktorer.
• Præcis og objektiv: Uden bias, med fordele og ulemper.
• Klar og kortfattet: Teknisk, men læsbar.
• Overholdelse af instruktioner: Følger struktur og fokus.

Opgave 5: Kreativ skrivning

Prompt:
Skriv en futuristisk historie (500 ord) i en verden, hvor elbiler fuldstændigt har erstattet traditionelle forbrændingsmotorbiler. Beskriv miljømæssige forandringer og samfundspåvirkning.

Nedbrydning af tankeproces

• Forståelse af opgaven (0:01):
  • Skriv en 500-ords historie om en verden, hvor kun elbiler eksisterer; fokus på miljø og samfund.
• Idégenerering/verden-bygning (0:03-0:12):
  • Renere luft, mindre støj, ny byplanlægning, økonomiske skift, samfundsforandringer.
• Udvikling af fortælling (0:06-0:27):
  • Sæt i 2050, beskriv byliv, miljø- og samfundsændringer, overvundne udfordringer.
• Gennemgang/redigering/tjek af længde (0:31-0:36):
  • Sikr klarhed, flow og cirka ordoptælling.

Bot Output Uddrag

I året 2050 havde verden undergået en dybtgående forvandling. Gaderne i byer over hele kloden summede af elbilernes stille brummen, et vidnesbyrd om det fuldstændige skift fra traditionelle forbrændingsmotorbiler til elektrisk drift. Dette skifte var ikke kun teknologisk, men en revolution, der havde omformet selve samfundets og miljøets væsen.

Miljøforandringerne var intet mindre end mirakuløse. Himlen, der tidligere var forurenet af utallige udstødningsgasser, var nu klar og blå. Luftkvalitetsindekset nåede hidtil usete højder, og luftvejslidelser forbundet med forurening faldt drastisk. Byområder, der før var plaget af motorstøj, nød nu en fredelig stilhed, kun afbrudt af elbilernes sagte summen. Reduktionen af drivhusgasudledning var enorm og bidrog markant til at begrænse klimaforandringer. De globale temperaturer stabiliseredes, og de tidligere smeltende polarkapper viste tegn på gradvis bedring.

Tidsforbrug: 37 sekunder
Læsevenlighed:

• Flesch-Kincaid klassetrin: 14
• Flesch-Kincaid score: 13,75
  Længde af opsummering: 482 ord

Analyse

• Kreativ fortælling: Levende, troværdig fremtidsverden.
• Omfattende dækning: Miljømæssige, samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle påvirkninger.
• Velstruktureret narrativ: Logisk flow og engagerende for læseren.
• Overholdelse af instruktioner: Næsten på mål-ordantallet, dækker promptens krav.
• Læsevenlighed: Passende kompleks til narrativ fiktion.

Konklusion: At forestille sig en fremtid drevet af AI-innovation

Denne gennemgang, der spænder over fem forskellige opgavetyper, har belyst de imponerende evner hos AI-agenter, især gennem “GPT-4 Vision Preview”-modellen …